Det første møde med os​

Nogle gange skal du have lidt hjælp. Som barn, som ung eller som familie. Når det hele er gået lidt i hårdknude, kan det være rigtig godt at få en støttende hånd til at komme videre med sit liv.

I Reden tilbyder hjælp til børn, unge og familier, der har det svært. Det kan der være mange grunde til. Vi er særligt gode til at hjælpe familier, der i hverdagen kæmper med virkningerne af f.eks. ADHD, Aspergers, angst, fobier eller andre ting, der udfordrer de sociale relationer i hverdagen.

Vi arbejder på, at du oplever maksimalt nærvær og tryghed i din kontakt til os. Det kan du læse mere om på siden her.

Når du som barn, ung eller pårørende kommer til I Reden vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at du oplever og mærker, at vi brænder for at hjælpe dig. Vi vil altid tage udgangspunkt i din situation og støtte med det, som vi bliver enige om kan gøre en positiv forskel for dig og din familie. Vi har prøvet lidt af hvert, men vi ved og har respekt for, at din situation er unik. Vi vil bringe vores erfaring og metoder i spil, så du kan komme tættere på dine mål.

I starten vil du nok være lidt spændt, nervøs og måske bange, men vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at du føler dig tryg og som en del af vores fællesskab. Du får en fast samtalepartner, som sørger for, at du får en god start og i de første 3 måneder bruger vi ekstra meget tid på at sikre, at du har det godt med at være hos os I Reden.

CITAT

For mig betyder det meget, at der er så meget socialt og hyggeligt, og der bliver støttet op omkring fritidsaktiviteter uden for afdelingen.

Ung 16 år

Dagrytmen

Vi har en dagsrytme som en almindelig familie. Der er sengetider, måltider, skoletider, legetider og mange andre tider, der skal passes ind i en helt almindelig hverdag. Vi tilstræber som sagt at gøre det på en måde, der er så tæt på, hvad du kan opleve i en almindelig velfungerende familie. Det vil sige, at der er plads til både pjat og pligter – sammen. Service og forpligtelser. Alle bidrager og nyder godt af en fælles indsats for at få det hele til at fungere. Det kan kun lade sig gøre ved, at vi taler om tingene, og har – og holder – vores aftaler med hinanden.

Vi går meget op i traditioner, og du vil opleve, at vi sørger for at holde dem i hævd. Vi synes, at det er gode og hyggelige holdepunkter i livet.
Det kan være alt fra fejring af fødselsdage, jul, påske og St. Bededag til en dejlig sommerfest med hele familien samlet.
Højtider og traditioner er forskellige fra familie til familie, og vi har vores egne traditioner, som vi glæder os til at holde med dig.

En typisk dag hos os starter med, at du står op, får ordnet dit værelse, spiser morgenmad og gør klar til at komme i skole.
Efter skole kan du slappe af, gå til en fritidsaktivitet, lave lektier, hygge med personalet eller besøge venner.

Lørdag og søndag er der morgenmad fra 10.30-11.30.

Hver dag, hele ugen, er der sengetid kl. 22.00.

Eget værelse

Når du flytter ind hos os, får du dit eget nymalede værelse, hvor der er de møbler, som du har brug for. Du er velkommen til at medbringe egne ting til værelset, og vi hjælper gerne med at indrette det hyggeligt.

Egne lommepenge

Du får hver uge egne lommepenge.
Fonden I Reden følger KL's vejledninger. Der er mulighed for at tjene arbejdsdusør på stedet ved forskellige gøremål.

Fritid

Fritiden kan bruges på stedet eller du kan gå til en fritidsaktivitet i området.
På stedet har vi mulighed for hygge i stuen, lån af cykel, nærliggende boldbane og gode forhold til ude- og friluftsaktiviteter.

Personale

Pia luplau

Pædagogisk personale

mette j. esbensen

Pædagogisk personale

majbritt s.h. jørgensen

Pædagogisk personale

nicole bock

Pædagogisk personale

camilla weidemann

Pædagogisk personale

per scharnberg

Pædagogisk personale

allan heldtberg

Pædagogisk personale

jette juhler

Fleks-medarbejder

andy mortensen

Fleks-medarbejder

søren waldemar

Vågen nattevagt

Kristian walden

Vågen nattevagt

FORSTANDER

Sandie Planitzer

sp@fondenireden.dk
m: 30389271

ADMINSTRATION

Lindegade 58a
6070 Christiansfeld

Tlf.: 30 38 92 71

I REDEN

Sønder Ottinggade 24
6100 Haderslev

Tlf.: 30 38 92 74

SKOVBYVEJ

Skovbyvej 26a
6100 Haderslev

Tlf.: 92 92 26 07

ANNEKSET

Krusåvej 48,
6240 Løgumkloster

Tlf.: 92 92 48 90

WHISTLEBLOWER

Tryk her for at indsende oplysninger om bekymrende forhold vedrørende Fonden i Reden.

 

CVR-NUMMER: 40242139